DKK 75,00

Barselsakademiet

03.05.2018 kl. 10:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget slutter:

03.05.2018 kl. 10:00

Arrangør:

Kulturhuset og AOF

DKK 75,00

Foredrag for nybagte forældre, der har lyst til at udvide deres horisont.

Fem foredrag for nybagte forældre, der har lyst til at udvide deres horisont. Vi gør op med det paradigme at barsel er 'ammehjerne' og karrierehæmmende 'tomgang' - tværtimod giver barsel eksklusiv tid (med baby på armen ganske vist) til refleksion og at tilfredsstille sin almene nysgerrighed på nye, områder, hvilket der sjældent er megen tid til i hverdagen med børn, job, hente/bringe, madlavning osv.

Barselsakademiet kører på tredje sæson og finder sted i Kulturhuset fem torsdage i foråret 2018. Hver gang vil der være et oplæg om et emne, der giver adspredelse, inspiration og "ilt" til det nysgerrige barselshoved.

Herefter er der kaffe-, lege- og ammestue samt fri samtalesalon om emnet. Børnene kan selvfølgelig være med, men der vil også være mulighed for at Kulturhusets frivillige passer/triller med børnene.

15. marts: "Myanmar – et sydøstasiatisk land – et spændingsfelt med håb og drømme” ved Kirstine Lya Høj Mathiesen

5. april: ”Mor og iværksætter” ved Bettina Skindstad

26. april: ”Sank – spis naturen” ved Johan Mejniche

3. maj: ”Det er træls at være en bette lort” ved Uffe Høj

17. maj : ”Hvad skal vi egentlig med den der kirke?” ved Bettina Franch

Billetter koster 75 kr. pr. foredrag. En samlet billet til alle fem foredrag koster 200 kr. Denne billettype kan købes under det første arrangement.

Til det fjerde foredrag i rækken, fortæller Uffe Høj under overskriften ”Det er træls at være en bette lort”.

Uffe Høj er formand for "Di Heslige Slønglers Klup", tidligere leder af et 10. klasses center samt rig på livserfaring og erindringer fra de levende 60'ere og 70'ere.

"Det er træls at være en bette lort” - sådan siger jeg-fortælleren ofte i Ole Lund Kirkegaards ”Orla Frøsnapper” fra 1969. Uffe Høj fortæller om 60’erne og 70’erne, som mange forbinder med ungdomsoprør, Cubakrisen, Kennedy, Luther King, rødstrømper, hippier med mere. Fortællingen krydres med personlige erindringer.

Derudover vil han komme omkring børneopdragelsen, som også skiftede karakter i dette årti. Fra at se barnet som et ufærdigt individ, der manglede dannelse for at blive et rigtigt menneske, begyndte barndommen at have en værdi i sig selv. Dette gav sig udslag i børnelitteraturen. I 1967 revolutionerede fem børnebøger dansk børnelitteratur. En af forfatterne, Ole Lund Kirkegaard (1940-1979), voksede op netop i Skanderborg. Hans bøger er i dag oversat til 26 sprog.

Uffe Høj vil kombinere det hele og således servere viden om 60'erne og 70'erne, om børneopdragelsens revolution og gøre dig klogere på Ole Lund Kirkegaard og hans særlige rolle i denne revolution.