DKK 200,00

Barselsakademiet

15.03.2018 kl. 10:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget slutter:

15.03.2018 kl. 10:00

Arrangør:

Kulturhuset og AOF

DKK 200,00

Foredrag for nybagte forældre, der har lyst til at udvide deres horisont.

Fem foredrag for nybagte forældre, der har lyst til at udvide deres horisont. Vi gør op med det paradigme at barsel er 'ammehjerne' og karrierehæmmende 'tomgang' - tværtimod giver barsel eksklusiv tid (med baby på armen ganske vist) til refleksion og at tilfredsstille sin almene nysgerrighed på nye, områder, hvilket der sjældent er megen tid til i hverdagen med børn, job, hente/bringe, madlavning osv.

Barselsakademiet kører på tredje sæson og finder sted i Kulturhuset fem torsdage i foråret 2018. Hver gang vil der være et oplæg om et emne, der giver adspredelse, inspiration og "ilt" til det nysgerrige barselshoved.

Herefter er der kaffe-, lege- og ammestue samt fri samtalesalon om emnet. Børnene kan selvfølgelig være med, men der vil også være mulighed for at Kulturhusets frivillige passer/triller med børnene.

15. marts: "Myanmar – et sydøstasiatisk land – et spændingsfelt med håb og drømme” ved Kirstine Lya Høj Mathiesen

5. april: ”Mor og iværksætter” ved Bettina Skindstad

26. april: ”Sank – spis naturen” ved Johan Mejniche

3. maj: ”Det er træls at være en bette lort” ved Uffe Høj

17. maj : ”Hvad skal vi egentlig med den der kirke?” ved Bettina Franch

Billetter koster 75 kr. pr. foredrag. En samlet billet til alle fem foredrag koster 200 kr. Denne billettype kan købes under det første arrangement.

Emnet til det første arrangement er Myanmar:

 ”Myanmar – et sydøstasiatisk land – et spændingsfelt med håb og drømme” ved Kirstine Lya Høj Mathiesen. Et oplæg om politik, konflikt og fattigdom, men mest af alt en fortælling om håb, drømme og fremskridt i det sydøstasiatiske land, Myanmar.

Efter årtiers brutalt militærdiktatur og isolation fra omverdenen indledte generalerne i Myanmar i 2011 en række demokratiske reformer, der indtil da havde været utænkelige. Siden da har landet oplevet betydelig fremgang, og i 2015 kunne befolkningen for første gang stemme deres “Lady”, Aung San Suu Kyi, til magten. Men transitionen mod demokrati er langt fra sikret; magtfulde generaler, en årelang borgerkrig samt nylige overgreb på landets muslimske minoritet, Rohingyaerne, skaber fortsat usikkerhed om Myanmars fremtid.

I dette spændingsfelt lever en ung generation med håb og drømme om en bedre fremtid. De voksede op under diktaturet og udlever netop nu deres ungdomsliv i en tid, hvor alt er under konstant forandring. Dette oplæg vil tage udgangspunkt i deres stemmer.

I efteråret 2017 boede Kirstine Lya Høj Mathiesen i Yangon, Myanmar, hvor hun fulgte en gruppe unge og deres bestræbelser på at skabe en fremtid for dem selv. Gennem disse unges fortællinger og hendes egne konkrete oplevelser i og af landet, vil hun i oplægget forsøge at tegne et billede af det komplekse og samtidig helt unikke Sydøstasiatiske land. Det vil være en fortælling om politik, konflikt og fattigdom, men mest af alt en fortælling om håb, drømme og fremskridt. Og så vil det være en fortælling om at skifte sit traditionelle tøj ud med et par jeans og gå til trancefester under åben himmel.