DKK 120,00

Din teenager er dit spejl

04.04.2018 kl. 19:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget slutter:

04.04.2018 kl. 19:30

Arrangør:

Kulturhuset

DKK 120,00

Foredrag med Lotte Palsteen.

Det er en kæmpe omvæltning, når ens barn forvandler sig til en provokerende, flabet og ugidelig teenager. Det kan vække stærke følelser af afmagt, vrede, bekymring, skyld og skam. Til dette foredrag lærer du, hvordan du styrker relationen mellem jer.

Kender du alt til søvnløse nætter med bekymring for, hvad der foregår i din teenagers liv? Møder du ofte en lukket dør eller hører ordene: “Skrid ud af mit værelse!” “Du forstår ingenting!” “I ødelægger mit liv!” eller “det går fint”? Kender du til følelsen af total afmagt over måden, din teenager opfører sig på? Kommer følelser af uduelighed og utilstrækkelighed sig snigende og gør dig uendelig trist og opgivende?

Lotte Palsteen går dybere i forståelsen af, hvorfor det er så udfordrende at have en teenager i huset. Og foredraget lægger op til refleksion og eftertanke og giver dig brugbare redskaber til at skabe en tættere relation.

Mange teenagere kæmper med manglende selvværd, stress og utilstrækkelighedsfølelse. Få gode råd til, hvordan du støtter din teenager bedst.

Er du mor, far eller fagperson til en teenager og vil du gerne blive klogere på, hvorfor det ind imellem kan være særdeles udfordrende.

Til foredraget vil du blandt andet høre om:

- hvad der sker der i din teenagers hjerne

- hvordan du kan kommunikere, så din teenager ikke står af

- hvordan du bliver god til at se om bag din teenagers provokerende adfærd og se det behov, der ligger under

- tegn, du skal være opmærksom på i forhold til stress og manglende trivsel

- hvordan mindfulness kan hjælpe mod stress og afmagt -jeg guider en lille mindfulness-øvelse

- hvordan vores egne skyggesider og teenage-tid kan medvirke til, at vores teenager hverken føler sig set eller forstået

- skam er roden til alt ondt. Lær hvordan du undgår at aktivere “forkerthedsknappen” og vreden

Lotte Palsteen er psykoterapeut og tidligere lærer. I sit professionelle virke har hun talt med mange teenagere, der ikke føler sig forstået af deres forældre og som savner at have mere kontakt til dem. Desuden føler mange af de unge sig ekstremt pressede i skolen og socialt. Flere kæmper med lavt selvværd, generthed, ensomhed, usikkerhed, stor følsomhed eller angst.

Ud over samtaler med de unge, møder hun også mange frustrerede forældre, der føler sig afmægtige i forhold til ikke at kunne nå ind til deres teenagere. Ligesom de har et stort ønske om at kunne støtte deres teenager på en bedre måde.

Dette er et foredrag om, hvordan du som forælder kommer godt igennem den svære teenagetid og ud på den anden side med relationen i behold.

Du skal have lyst til at reflektere over din egen forælderrolle og hvad du selv har med i bagagen. Du skal have lyst til at kigge kærligt og ærligt på dig selv.

Der vil være små refleksionsspørgsmål, så tag en notesbog og kuglepen med. Det, du erkender, er ikke noget, du kommer til at dele med nogen, hvis du ikke ønsker det.