Fernisering

30.10.2017 kl. 17:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

Fernisering på ny udstilling med værker af Ulla Lampe.

I Ulla Lampes malerier er mennesket i centrum og iscenesættelsen er renset for unødvendige detaljer. Det er situationsbilleder af mennesker i øjeblikke, hvor følelser som opslugthed og koncentration, men også forladthed og ensomhed er centrale. Med egne fotos som inspiration komponerer hun disse værker, så de fortæller nye historier. Malemåden er grov og upertentlig, ofte et mix af olie og akryl; koloritten er båret af stemninger og giver et tvist af mystik.

En række billeder inden for serien "Øjeblikke" er turist-snapshots. Her er motivoplæggene unge fotograferende turister, men fokus og udsynet er det storladne landskab, som de er i gang med at indtage. Malerierne har natur-romantiske referencer til tidligere epoker fra kunsthistorien som f. eks. Casper David Friedrich og J. F. Willumsen, men hos Ulla Lampe bliver vi gjort opmærksomme på det moderne menneskes fremmedhed i naturen.

Ulla Lampe er autodidakt kunstner og har lært ved at eksperimentere og se på kunst. Hun har udstillet i mange kunstforeninger og på censurerede udstillinger blandt andet den statsanerkendte Kunstnerners Sommerudstilling, hvor censorerne i 2016 tildelte hende KS Prisen.

Ulla Lampe har atelier på FÆNGSLET i Horsens, hvor hun er en del af værkstedsfællesskabet Kunstnergruppen Slottet

Alle er velkomne til ferniseringen, hvor Kulturhuset serverer et glas vin.

Udstillingen kan ses i Øvre og Nedre Foyer fra 30. oktober til den 29. november 2017.