Frokostjazz

25.11.2017 kl. 11:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg

Billetsalget slutter:

25.11.2017 kl. 11:30

Arrangør:

Kulturhuset

Frokostjazz med Vestre Jazzværk.

Vestre Jazzværk har siden midten af 70'erne været et af de mest veletablerede og velspillende danske orkestre inden for den traditionelle jazz, og orkestret nyder stor anerkendelse såvel på den danske som på den udenlandske jazzscene.

Orkestret er opstået af Storyville Stompers, som i begyndelsen af 70erne blev dannet i Danmarks ældste by, Ribe. Efter en reorganisering skiftede orkestret i 1977 navn til Vestre Jazzværk.

Vestre Jazzværk læner sig ikke op ad bestemte forbilleder og stilarter. Inspirationen hentes fra flere forskellige kilder i den klassiske jazz. Jazzklassikerne tilsættes en god portion af de seks musikeres personlighed og erfaring gennem 40-50 år som aktive jazzmusikere, og det kommer der pågående, veltilberedt og swingende traditionel jazz ud af.

Bandet spiller i Store Sal klokken 11.30-14.00. Der serveres frokostplatte i pausen klokken 12.30-13.00. Bord på scenen og frokostplatte koster 140 kroner og kan bestilles hos Kafe K på telefon 3842 1111.