DKK 200,00 Ekskl. kortgebyr

Seniorakademi forår '18

30.01.2018 kl. 15:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget slutter:

30.01.2018 kl. 15:00

Arrangør:

Skanderborg Seniorakademi

DKK 200,00 Ekskl. kortgebyr

Tre spændende foredrag i foråret 2018.

Tirsdag den 30. januar 2017 kl. 15-17.00
Holger Blom ”Inside Out”

v. Museumsinspektør Charlotte Abildgård Paulsen og udstillingsgrafiker Kirstine Hedensten.

Holger Bloms liv er et stykke Danmarkshistorie med en indbygget Skanderborg-historie og en stor, moderne fortælling om identitet. Det er historien om en ung mand, der voksede op i etprovinsielt, borgerligt miljø, men som gik sine egne veje og forfulgte en drøm om at blive sig selv og udfolde sit talent. Udstillingen ”Inside Out” giver publikum mulighed for at orientere sig i samfundets sociale spilleregler i første halvdel af 1900-tallet og viser et udsyn i forhold til den måde, vi i dag og i fremtiden vil opfatte identitet, køn og seksualitet på. Holger Bloms kostumer til Det kongelige Teater og beretningerne om deres tilblivelse er et vigtigt stykke kulturarv, som Museum Skanderborg vil formidle til publikum. Museumsinspektør Charlotte Abildgård Paulsen og udstillingsgrafiker Kirstine Hedensten har stået for opbygningen af udstillingen om Holger Blom på Museum Skanderborg i samarbejde med forfatter Marianne Verge og det Kongelige Teaters Kostumeafdeling.

Tirsdag den 27. februar 2018 kl. 15-17.00

Exoplaneter

v. Mads Fredslund Andersen, astrofysiker, ledende softwareudvikler og teleskop manager på SONG projektet ved Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet.

For ca. 25 år siden havde man endnu ikke fundet planeter omkring andre stjerner end Solen og en udbredt holdning var at Solsystemet og planeterne var noget meget unikt. Med opdagelsen af den første planet omkring en anden stjerne end Solen startede en ny æra inden for astronomi og søgen efter disse ”exoplaneter” tog fart. Teknologien var først nu nået til et stadie hvor instrumenter der kunne bruges til denne søgen var gode nok. I dette foredrag vil jeg fortælle lidt om de forskellige detektionsmetoder, vi i dag bruger til at finde exoplaneter med. Jeg vil også komme ind på nogle af de faciliteter, vi fra Aarhus Universitet bruger til dette og slutteligt give nogle eksempler på de resultater, som vi er nået frem til specielt indenfor de sidste par år og give et bud på hvad fremtiden bringer.

Tirsdag den 24. april 2018 kl. 15-17.00

Global opvarmning: Klimaændringer og Golfstrømmen

v. Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik Niels Bohr Instituttet, KU.

Klimaet ændrer sig konstant og i løbet af de sidste årtier er de igangværende klimaforandringer med større og større sikkerhed blevet relateret til den øgede drivhuseffekt, som skyldes menneskers markante udledninger af drivhusgasser. Klimaet er nu så meget på den politiske dagsorden, at det er lykkedes at få verdens lande til at enes om at arbejde for at begrænse de fremtidige uundgåelige klimaændringer. I Skandinavien er (vinter) klimaet væsentligt mildere end det vi ellers finder på tilsvarende breddegrader. Men kan vi regne med at det vil fortsætte, når klimaet er under forandring? Kunne en konsekvens af opvarmning være at Golfstrømmen svækkes? Vil det i så fald betyde at vi i stedet skal indstille os på nedkøling i stedet for opvarmning? Kom og hør om hvordan det forholder sig og om vi skal være urolige for klimaudviklingen i det hele taget.