DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Lars Olsen

26.09.2017 kl. 19:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget slutter:

26.09.2017 kl. 19:30

Arrangør:

AOF og Kulturhuset

DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Foredraget "Klassesamfundet 2.0".

Klassesamfund - det er da noget, som var engang, lidt som kakkelovnen, toilet på trappen og det sort-hvide tv. Sådan lyder en udbredt forestilling i den offentlige debat, men det er en myte hævder Lars Olsen.

Danmark præges stadig af markante klasseforskelle, som ikke bare handler om nogle få marginaliserede, men om brede samfundslag. Murersvenden har andre levevilkår end finansanalytikeren og professoren: Mindre indflydelse på arbejdet, færre gode leveår, dårligere uddannelsesmuligheder for børnene. Og klasseskellene vokser, både økonomisk, geografisk og mentalt. På nogle områder er skellene dog også anderledes end for en generation siden. Vi har en voksende underklasse udenfor arbejdsmarkedet, præget af destruktive kulturmønstre og negativ social arv. Og vi bor mere adskilt end tidligere. Vi har fået ghettoer for de marginaliserede – og velhaverenklaver for de velstillede. Derfor hedder foredraget "Klassesamfundet 2.0".

Lars Olsen tegner et socialt Danmarksportræt ud fra analyserne i bogen "Klassekamp fra Oven – den danske samfundsmodel under pres" fra 2014, men han viser også billeder fra familiealbummet og fortæller om personlige eksempler på moderne klasseskel.

Lars Olsen er journalist, forfatter og samfundsdebattør. Han har skrevet en række debatbøger om det moderne klassesamfund, om folkestyret og om skole og uddannelsesforhold

Lars Olsen er uddannet cand.phil. i samfundsfag og har været journalist i over 25 år, blandt andet på Politiken og det nu lukkede Aktuelt. I dag arbejder han freelance, er kolumnist ved Jyllands-Posten og fast blogger hos Fagbladet 3F.