DKK 345,00 Ekskl. kortgebyr

Ingen Panik

25.10.2017 kl. 20:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

DKK 345,00 Ekskl. kortgebyr

Show med Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen.

Oplev Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen sammen i live comedy showet ”Ingen Panik!”.

"Ingen Panik!" bliver showet der klæder de tre skuespillere og komikere af. Igen, vil nogen måske tænke, men her uden at gemme sig bag roller og facader. Det bliver showet, hvor de træder i karakter som sig selv. Og ligesom de mange andre gange vi har oplevet dem sammen, kan det kun gå galt - rigtig galt på den rigtig sjove måde.

Det bliver et grænseoverskridende morsomt show uden nogen fjerde væg, hvor publikum skal forberede sig på at komme meget tæt på. For der bliver ikke lagt nogen fingre imellem, lover de om showet, der afslører det endnu mere skøre liv bag de skøre roller.

Lyby, Kopernikus og Berthelsen har været venner siden de begyndte på skuespiluddannelsen for mere end 25 år siden. Sideløbende har de alle markeret sig som nogle af landets mest anerkendte og populære skuespillere inden for hele spektret fra drama til komedie. Sammen har de kunnet opleves i "Panik" fra 2007, i "Tre Lede Stjerner" fra 2010 samt i filmene Klassefesten 1,2 og 3, der tilsammen har solgt mere end 1,6 millioner billetter.

Netop spændvidden i deres kunstneriske udtryk kombineret med deres fine fornemmelse for hinanden er det, der gør dem så utroligt sjove sammen. De formår at udspille de mest vanvittige situationer, så de virker troværdige, og kan på et splitsekund vende alvor til humor, så man vrider sig af grin.

Glæd dig til den “ægte vare”, når Lyby, Kopernikus og Berthelsen gør sig selv til ofre for morskaben og udleverer deres livsvisdom på scenen med et teatralsk lag og et yderst komisk twist.