Kulturaften 2017

15.09.2017 kl. 22:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg

Billetsalget slutter:

15.09.2017 kl. 22:00

Arrangør:

Kulturhuset og Kulturforsyningen

Gratis koncert med Repeatles i forbindelse med Kulturaften 2017.

Traditionen tro afsluttes Kulturaften i Skanderborg Kommune med en stor gratis koncert i Kulturhuset. I år kan publikum opleve Repeatles, der spiller Beatlesnumre.

Sgt. Pepper´s Lonely Hearts Club Band udkom den 1. juni 1967 og albummet har dermed 50 års jubilæum i år. Sgt. Pepper´s Lonely Hearts Club Band er gang på gang blevet nummer ét i afstemninger over hele verden. Albummet er The Beatles' ottende album og besatte førstepladsen på Storbritanniens hitliste i 23 uger. Albummet betragtes af mange som et af musikkens absolutte højdepunkter især på grund af dets nyskabende sange, som The Beatles brugte omkring 700 timer i studiet på.

Repeatles har igennem en årrække med stor succes spillet Beatlesnumre live rundt om i Danmark, Sverige, England, Tyskland og Grønland. Bandet er uden sammenligning landets bedste og mest spændende Beatlesband.

Da John Lennon døde i 1980, blev det besluttet at lave en mindekoncert. Ingen havde dog vidst, at samarbejdet mellem de kommende Repeatles-medlemmer skulle strækkes ud og ende med at blive en succeshistorie om et kopiband.

Siden starten for over 30 år siden, er der blevet øvet, udskiftet medlemmer og optrådt, så det halve kunne være nok. Det har resulteret i et nu meget erfarent og dygtigt Repeatles.

Repeatles består af:
Brian Jensen: vokal og leadguitar
Peter Smith: vokal og guitar
Robert Mulder: vokal og bas
Allan Bode: trommer
Asger Ahn: vokal og keyboards