DKK 100,00 Ekskl. kortgebyr

Barselsakademiet

04.05.2017 kl. 09:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

AOF og Kulturhuset

DKK 100,00 Ekskl. kortgebyr

Foredrag for nybagte forældre, der har lyst til at udvide deres horisont.

Barselsakademiet finder sted seks torsdage kl. 9.30-11.30 i foråret 2017. Hver gang vil der være et oplæg om et horisontudvidende emne. Herefter er der kaffe-, lege- og ammestue samt en faciliteret, men fri samtalesalon om emnet. Børnene kan selvfølgelig være med, men der vil også være mulighed for at Kulturhusets frivillige passer børnene.

2. marts: "Baby, barsel og blogging – og så tilbage på jobbet" v. Marina fra candmor.dk
16. marts: "Slip din indre iværksætter løs – sådan gør du drømmen til virkelighed" v. Lene Løvbjerg Smidstrup fra Jyske Bank
23. marts: "Hemmeligheden bag børns gode leg og udvikling – forstå dit barns signaler" v. afspændingspædagog Majbritt Mørk
20. april: "Økologisk mad til baby- og børnefamilier – hvordan lader det sig gøre i en travl hverdag?" v. Annemette Østergaard Bach fra frugtformidlingen
4. maj: "Opdragelse til fællesskab – om at finde sig selv i de andre" v. Stig Skov Mortensen fra tænketanken SOPHIA
11. maj: "Heslige historier fra Skanderborg – kom bag om forfatter Ole Lund Kirkegaard" v. museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen

Billetter koster 100 kr. pr. foredrag. En samlet billet til alle seks foredrag
koster 375 kr. Denne billettype kan købes under de første arrangementer.

Opdragelse til fællesskab — om at finde sig selv i de andre v. Stig Skov Mortensen, pæd. filosof, underviser DPU og leder tænketanken SOPHIA

Opdragelse finder sted i spændet mellem individets tilbliven og fællesskabets udvikling, og det handler derfor om at kunne finde sig selv i et hav af andre. Stig Skov Mortensen udfordrer, hvordan man som forælder kan forholde sig til det skræmmende(?) perspektiv, at ens barn ikke kun er ens eget, men også bliver sit eget og en del af noget helt andet. Hvordan kan det unikke barn ledes på vej mod et fællesskab, hvor det pludseligt må finde sig selv i de andre? Er vi klar til at give slip i håbet om at danne fremtidens verdensborgere? Og er vi som forældre overhovedet i stand til at se det fælles bedste, hvis det er på bekostning af vores eget barn og individets frie udfoldelse?

Tænk om man kunne bruge denne eksklusive barselstid til også
at forkæle sig selv lidt, tilegne sig ny viden og have meningsfuldt
samvær med andre barslende samtidig med, at vi for en stund lader
verden og emnerne blive lidt større end vores små pus, som selvfølgelig er med
.”
(Rikke Bitoft, Barselsakademiet)