DKK 90,00 Ekskl. kortgebyr

Læs og drik

01.02.2017 kl. 19:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget slutter:

01.02.2017 kl. 19:00

Arrangør:

Skanderborg Bibliotek

DKK 90,00 Ekskl. kortgebyr

En aften med litteratur om krig gennem tiderne og drikkevarer fra forskellige egne.

"Kvinder læser mere end mænd, og mænd læser i øvrigt kun bøger om krig mens de drikker fadøl" lyder det selvbevidst fra toneangivende kvinder i bogbranchen, men er det nu også sandt? Kan man kun drikke fadøl mens man læser om krig, eller er der andre muligheder?

Krig er – og har altid været – rædselsfuldt, og måske netop derfor er litteraturen om krig righoldig og efterspurgt.

Per L. Schrøder fra Vinoble og Vinspecialisten i Skanderborg og Jørgen Bartholdy fra biblioteket vil sammen præsentere en række krigsbøger og samtidig komme med forslag til, hvad man kan drikke mens man læser dem.

Aftenen bringer os rundt i verden og op og ned i krigshistorien. Vi  dvæler ved et par af krigshistoriens store personligheder og ser lidt på, hvad de selv drak. Vi runder også nogle af de væsentligste krigsteoretiske værker.

Undervejs bydes der på smagsprøver. Der er drikkevarer fra forskellige tider og egne af verden, og også de får et ord med på vejen.