DKK 0,00 Ekskl. kortgebyr

Hvalernes skjulte liv

01.11.2016 kl. 19:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Aarhus Universitet og Kulturhuset

DKK 0,00 Ekskl. kortgebyr

Gratis naturvidenskabelige foredrag livestreamet fra AU.

Foredraget "Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv" ved professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet.

Hvalernes forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise og kameler. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand. De nulevende hvalarter har i ekstrem grad tilpasset sig til et liv i en lang række forskellige vandmiljøer – fra dybe oceaner til lave floder.

I mange år har forskere kun fået indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved overfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til, hvordan de lever. Men ny teknologi har i de sidste ti år givet forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes fysiologi og adfærd langt til havs.

I foredraget tager forskerne blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og prøver at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer, hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel og hvordan en blåhval tager 70 tons vand ind i munden uden at rykke kæberne af led. Og så dvæler de ved hvordan hvalerne har tilpasset sig livet i vand – en verden der er vidt forskellig fra den deres forfædre på land vandrede rundt i.

Foredraget er en del af en foredragsrække på fire gratis naturvidenskabelige foredrag, der bliver livetransmitteret på storskærm direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet.