Frokostjazz

26.11.2016 kl. 11:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

Frokostjazz med "Jazz 4 All".

”Jazz 4 All” er en jazzkvartet, der spiller god gedigen jazz fra en tid, hvor den gode melodi var i højsædet og musikken skulle swinge.

Musikerne er alle garvede folk, der tilsammen har spillet flere koncerter, end de fleste gider tælle til, så der er lagt op til en frokostjazz med gang i.

Ved denne lejlighed har Finn Odderskov entreret med en af de fineste jazzpianister i Europa, nemlig pianisten Ole Kock Hansen fra København, som denne dag vil være bandets gæstesolist.

Udover Ole Kock Hansen på piano, består "Jazz 4 All" af Torben Bøtger Bjørnskov på bas, Esben Laub Von Lillienskjold på trommer og Finn Odderskov på saxofon.

Bandet spiller i Store Sal klokken 11.30-14.00. Der serveres frokostplatte i pausen klokken 12.30-13.00. Bord på scenen og frokostplatte koster 140 kroner og kan bestilles hos Kafe K på telefon 3842 1111.