Ester Brohus

21.08.2016 kl. 19:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

Koncert med Ester Brohus til Sommer i Byparken.

Sommer i Byparken er gratis sommerkoncerter på Amfiscenen i Byparken. Kl. 18.00 tænder Kafé K op i grillen og sælger lækker mad, fadøl, is med mere. Så tag vennerne, familien eller naboen under armen og kom i Byparken til en god oplevelse.

Ester Brohus udgav tidligere i 2016 sit 10. album "Game for the Gamblers". Albummet er fyldt med skæbnefortællinger og endnu engang sætter Ester Brohus nye standarder for, hvad det vil sige at være sangskriver i Danmark.

Med et utal af nomineringer og modtagne grammys har Ester Brohus bevist, at hun er en af Danmarks helt store sangskrivere. Ester Brohus har i sin 30-årige karriere skabt et unikt og udfordrende musikalsk univers, hvor hun med stædighed holder fast i sine rødder og musikalske udtryk: Americana country og folkrock.

En koncert med Ester Brohus byder på et bredt udvalg af egne sange, hvor der altid er knyttet en anekdote til. Der er også plads til Esters egne favoritter fra store udenlandske kunstnere, gospel-sange og ikke mindst den karakteristiske blues musik. Ester Brohus' udtryksfulde vokal og jyske charme rammer publikum lige der, hvor de er.