Dance With Dirt

18.08.2016 kl. 19:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

Koncert med Dance With Dirt til Sommer i Byparken.

Sommer i Byparken er gratis sommerkoncerter på Amfiscenen i Byparken. Kl. 18.00 tænder Kafé K op i grillen og sælger lækker mad, fadøl, is med mere. Så tag vennerne, familien eller naboen under armen og kom i Byparken til en god oplevelse.

Dance With Dirt vandt i 2012 P3's KarriereKanonen. Efter fire år med utallige koncerter og musikalsk udvikling vejrer fanerne i poppens navn.

Bandet udgav i 2013 debutalbummet "We Are Dance With Dirt" og udgav tidligere i 2016 deres andet album ”Marathon”. Gruppen er undervejs modnet og det betyder, at der i skriveprocessen blev åbnet op for mere end bare rockmusikkens idealer. Da det blev medlemmerne bevidst, hvor udviklingen bar hen, besluttede de modigt at tage skridtet fuldt ud og på ”Marathon” erklærer de deres kærlighed til den rene popmusik.

I det rockmiljø vi har begået os i, virker det nogle gange som om, at ’pop’ er et fyord, der rimer fælt på ’mainstream’ og ’sellout’, og det forstår vi godt, når vi ser på tidens populære lydbillede, hvor meget synes præ-fabrikeret og handler om absolut ingenting,” siger bandet. ”Men nogle gange tror vi også, at folk glemmer, at The Beatles, verdens største band, også i bund og grund var et popband. "

Dance With Dirt består af Magnus Jacobsen, Mikkel Frej Eriksen, Jonathan Lyby og Kristoffer Veirum.