Frokostjazz

29.10.2016 kl. 11:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

Frokostjazz med PS Swingband.

PS swingband spiller swing. Swingmusik der har sin fornemmelse dybt begravet i 30’ernes måde at spille på. Bandet er kendetegnet ved en smittende spilleglæde, spontane indfald og en indbyrdes dynamik, der kan mærkes udover scenekanten.

PS Swingband lægger vægt på tæthed, spilleglæde og overraskelser, men er hele vejen igennem loyale overfor den originale spillestil. Melodien og sangen har en fremtrædende plads i numrene i respekt for de komponister og forfattere der har skrevet dem. Men formen på numrene, sounden og tempi fastsætter og fremfører de helt i deres egen humørfyldte stil.

Orkesteret består af garvede jazzmusikere fra Silkeborg og Aalborg, hvoraf Per Sørensen, Torben Nickelsen og Esben Kjær har spillet sammen siden 1992. Kim Mouritzen kom til i 1997.

Når musikken starter, kan man med det samme mærke den rytmiske dynamik der præger musikken, uanset hvor hurtigt eller hvor langsomt der spilles. Den erfarne bassist Torben Nickelsen og den rutinerede guitarist Per Sørensen har igennem mange år udviklet deres sammenspil, så det danner en musikalsk platform for Kim Mouritzens rytme-spil og dynamiske soloer og Esben Kjærs virtuose violinspil.

Der venter tilhørende nogle spændende improvisationer fra en elegant violin fremført af Esben Kjær såvel alene som i samspil med Kim Mouritzens melodiske og fantastiske guitarspil.

Bandet spiller i Store Sal klokken 11.30-14.00. Der serveres frokostplatte i pausen klokken 12.30-13.00. Bord på scenen og frokostplatte koster 140 kroner og kan bestilles hos Kafe K på telefon 3842 1111.