DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Med hjertet som GPS

19.05.2016 kl. 19:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Ilona B. Song

DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Foredrag med Ilona B. Song om at overvinde frygten og vælge hjertets vej.

”Hvis du kun havde et halvt år tilbage at leve i, ville du så leve og arbejde, som du gør nu?” Det spørgsmål svarede Ilona B. Song  ”nej” til i november 2013 og derfra tog hendes liv en helt ny retning. Hun begav sig ud på en 2000 km lang pilgrimsvandring, som startede med Caminoen til Santiago de Compostela i Nordspanien. Og siden førte hende hele vejen rundt om jorden blandt andet til Anna Purna Circuit i Himalaya og til Machu Piccho i Peru. En fantastisk farvestrålende rejse i det ydre og en ufattelig smuk, vild og til tider nærmest ubærlig rejse i det indre.

Ilona B. Song tog ud på en spændende rejse med ukendt destination. En rejse hun ikke havde nogen anelse om, hvad ville bringe med sig eller hvor ville føre hen. Hun havde ingen rejseplan, intet sikkerhedsnet og ingen penge. Hun vidste bare, at hun skulle på den rejse, for det sagde hendes hjerte, og hun har gode erfaringer med at lytte til det.

I foredraget "Med hjertet som GPS" bliver publikum inviteret til at spørge deres hjerte til råds. Ilona er en erfaren rejseguide i livet. I to årtier har hun guidet mennesker gennem livets storme. Nu sætter hun livet i perspektiv med sine personlige oplevelser og erkendelser fra sin jordomrejse.