Fernisering

01.06.2016 kl. 17:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

Fernisering på udstillingen "Let´s Talk Colour" med værker af billedkunstner Inge Dahl.

Inge Dahl er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og hun har opnået anerkendelse på de censurerede udstillinger. Inge Dahl har blandt andet udført en stor glasudsmykning til Nationalmuseets kantine og haft talrige separatudstillinger i anerkendte gallerier.

Inge Dahl beskriver selv sine malerier således:

Er det en forførende forårsgudinde, som toner frem på lærredet eller er det bare en dame på bytur? Det er et på en gang både ekspressivt og følsomt impressionistisk inspireret maleri. Det er ikke nok at kunne sin farvelære. Når billedet skabes, er der musikalitet og til tider et underfundigt følelsesdrama involveret.

En rejse efter ny inspiration kan aflæses i vietnamesiske lanterner og flyvende tæpper. De asiatiske indtryk blandes motivisk med mere velkendte som Amagerhylde, tøjsnore, pølsevogn og eksplosive robe-abstraktioner. Kun farven sætter grænser.

Alle er velkomne til ferniseringen, hvor Kulturhuset serverer et glas vin.

Udstillingen kan ses i Øvre og Nedre Foyer fra den 1. til den 29. juni 2016.