Niels Ebbesen Koret

01.05.2016 kl. 15:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Niels Ebbesen Koret

Forårskoncerten "Det lyse og glade, men også alvorlige".

Niels Ebbesen Korets afslutter traditionen tro sæsonen med en forårskoncert i Kulturhuset.

Koret har øvet sig flittigt og de gør sig umage for at sangen skal lyde smukt og flot. De tager også det pæne tøj på og damerne har fået nye tørklæder, så der er også noget for øjet.

Årets koncert har overskriften "Det lyse og glade, men også alvorlige”. Det dækker over, at koret bladrer i den danske sangskat og prøver at finde det frem, der er lyst og glad, men også alvorligt. Det er derfor helt på sin plads, at koret hædrer et af dansk jazz- og populærmusiks største navne, Svend Asmussen, der fyldte 100 år tidligere på året. Han har gennem årene været med til at sprede megen glæde og lys og vist, at populærmusikken skal tages alvorligt.

En anden afdeling i dagens program omfatter sange med tekster og melodier af Sebastian. En af tidens største trubadurer og sangskrivere.

Fælles for det Niels Ebbesen Koret laver er, at tekster og melodier smelter sammen til en højere enhed, hvor en fin melodi understøtter og forstærker en god tekst, eller en fin tekst der med melodien fremføres af koret, bliver som ét instrument og giver mulighed for nye oplevelser.

Niels Ebbesen Koret er mere end 25 år gammelt. Det startede som forældre-lærerkor ved Niels Ebbesen Skolen. Mange andre har gennem tiden været interesserede i at synge i koret, så koret består i dag er ca. 60 sangere.