D-dag: Dialog og debat

16.04.2016 kl. 13:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Skanderborg Borgerlystgruppe, Ungdomsrådet, AOF, Skanderborg Bibliotek, Kulturhuset

Fejring af demokratiet med blandt andet Mikkel Vinther, Shungu og Michael Schøt.

Demokratifejring med en  munter, seriøs og "borgerlystig" stemning. Dagen er døbt D-dag, da præmisserne for fejringen er dialogen og debatten.

Den overordnede idé for arrangementet er at få borgere i ALLE aldre til at mødes til en hyldest af det livgivende danske demokrati - en hyldest til mangfoldigheden, tolerancen og grundlovens frihedsrettigheder § 77, 78 og 79 (ytrings-, forenings og forsamlingsfriheden).

Publikum, som forhåbentlig vil være aktive deltagere på dagen, vil kunne se frem til et alsidigt program.

  • Intro v. Mikkel Vinther, projektleder Vallekilde Højskole, "Slip deltagelsen fri"
  • Boder med de politiske ungdomsgrupper: LA, DSU, VU, RU, KU, EL og Alternativet
  • Debat mellem ungdomspolitikerne
  • Boder fra Ungdommens Røde Kors, Integrationsrådet m.fl.
  • Musik med musikalske duoer – Kruhøffer & Vejs og Kaas samt Zacho Duo
  • Samtalesaloner omkring livsnære emner 
  • Mød din fordom – mød svineproducenten, terapeuten, muslimen, den kristne, den arbejdsløse, folketingskandidaten og djøfferen 
  • Afrikansk dans ved Shungu
  • Stand-up ved Michael Schøt