DKK 175,00 Ekskl. kortgebyr

Livgardens Musikkorps

27.05.2016 kl. 17:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Livgardens Musikkorps

DKK 175,00 Ekskl. kortgebyr

Sousa-koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps' fornemste opgave er at levere musik til Kongehuset: musik ved vagtskifter på majestætens residens, taffelmusik på slottene, musik ved statsbesøg og modtagelser. Musikkorpset er populært sagt Kongehusets husorkester.

I over 350 år har Livgardens Musikkorps været en kulturbærende faktor i danmarkshistorien. Repertoiret består udover marchmusikken af både klassisk og rytmisk musik. Der medvirker ofte kendte gæstedirigenter og -solister og der komponeres løbende ny musik til Livgardens Musikkorps.

Koncerten i Kulturhuset markerer Garderforeningen for Skanderborg og omegns 100 års jubilæum. Programmet centreres om alle tiders mest berømte marchkomponist, John Philip Sousa.

I dag huskes den amerikanske marchkonge John Philip Sousa bedst for sine over 100 marcher. Mest kendt er måske The Stars and Stripes Forever. Sousa startede som dirigent fra 1874 og virkede frem til sin død i 1932.

Sousas koncerter var opbygget efter en helt speciel model, der ikke alene indeholdt marchmusik. Første afdeling bestod altid af fem titler mens anden afdeling indeholdt fire titler. Alle stykker blev dog efterfulgt af marcher ligesom der også var andre faste indslag, som f.eks. nationalsangen. Desuden medvirkede der også altid en sangerinde, der blev kendt som ”The Lady in White”.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps genskaber nu en af disse historiske koncerter med den amerikanske dirigent, professor og Sousa-specialist dr. David Vroman i spidsen.

Sousas mor var meget religiøs, så unge John Philip måtte love ikke at optræde om søndagen. Desværre var det dog her, der var tradition for at gå til koncert, så for at ære sin mor, optrådte Sousa altid i en flot hvid uniform. Dr. Vroman vil optræde udklædt som Sousa (incl. stort skæg) og medbringer også en ægte, amerikansk Lady in White.

Dr. Vroman er oprindeligt uddannet hornist og dirigent og er i dag professor og leder af instituttet for musik ved Bradley University i Peoria, Illinois i USA. I sommermånederne er han desuden dirigent for Peoria Municipal Band.

Koncerten vil blive bundet sammen af den danske dirigent Peter Ettrup Larsen.