DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Riebnitzsky

27.10.2016 kl. 19:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Foredrag om romanen "Orkansæsonen og stilheden".

Foredrag med forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky om hendes nyeste roman ”Orkansæsonen og stilheden”.

"Orkansæsonen og stilheden" handler blandt andet om tro, sorg, retfærdighed, tilgivelse, kærlighed, drab, forelskelser samt de mange valg vi træffer og hvordan de påvirker os selv og andre mennesker. Alt dette vil Anne-Cathrine belyse i sit foredrag.

Bogen handler om Monica, der måske er en lidt usædvanlig præst. Beate, hendes gode veninde, er forsvarsadvokat. Monica er lykkeligt gift og taler med Gud. Beate var lykkeligt gift, men har mistet sin mand i en trafikulykke, som hun føler sig delvist ansvarlig for. Hen over et år krydser de to veninder ind gennem forskellige menneskers liv: En guatemalansk teenagepige opvokset på et børnehjem, en mafioso, en ung hashhandler, en forelsket politimand og en lun jæger med fingeren klar på aftrækkeren.

Anne-Cathrine Riebnitzskys første bog biografien "Kvindernes krig" fra 2010 handler om hendes arbejde med afghanske kvinder. I 2012 udkom hendes debut som romanforfatter "Den stjålne vej", som hun modtog BogForums Debutantpris for. For sin anden roman "Forbandede yngel" fra 2013 modtog hun Boghandlernes Gyldne Laurbær og vandt Politikens romankonkurrence.