DKK 0,00 Ekskl. kortgebyr

Naturvidenskabs foredrag

09.02.2016 kl. 19:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Aarhus Universitet og Kulturhuset

DKK 0,00 Ekskl. kortgebyr

På rumkrydstogt ud i Solsystemet.

Foredraget "På rumkrydstogt ud i Solsystemet" ved professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

I foredraget tager vi på et enestående rumkrydstogt til en række fascinerende og smukke naturscenerier i Solsystemet. På en tænkt rejse fra Jorden besøger vi en række af planeterne, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer. Og ved hjælp af billeder og målinger, foretaget af en lang serie af rumsonder, vil vi se nærmere på verdener som er meget forskellige fra vores egen planet, Jorden.

De sidste års forskning har åbenbaret nye egenskaber ved Solsystemet som har vist en langt større diversitet og mangfoldighed af fænomener end man forestillede sig var muligt.

Vi begynder turen med at besøge overfladerne på Venus og Mars hvor vi skal besøge lavasletter, store isgletsjere og enorme kløfter. Vi fortsætter ud i Solsystemet og ser på Jupiter og dens måner med kæmpevulkaner og dybe have under tykke iskapper. Ved Saturn ser vi på dens enorme ringsystem og besøger dens måne Titans kolde overflade inden vi bevæger os ud i det frosne, ydre Solsystem hvor vi skal se på ismåner, dværgplaneten Pluto og kometerne.

Foredraget vil være illustreret med et væld af betagende billeder fra NASA og ESA's rummissioner. 

Foredraget er en del af en foredragsrække på fire gratis naturvidenskabelige foredrag, der bliver livetransmitteret på storskærm direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet.