Frokostjazz

02.04.2016 kl. 11:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Kulturhuset

Med Vestre Jazzværk.

Vestre Jazzværk har siden midten af 70'erne været et af de mest veletablerede og velspillende danske orkestre inden for den traditionelle jazz, og orkestret nyder stor anerkendelse såvel på den danske som på den udenlandske jazzscene.

Vestre Jazzværk læner sig ikke op ad bestemte forbilleder og stilarter. Inspirationen hentes fra flere forskellige kilder i den klassiske jazz. Jazzklassikerne tilsættes en god portion af de seks musikeres personlighed og erfaring gennem 40-50 år som aktive Jazzmusikere, og det kommer der pågående, veltilberedt og swingende traditionel jazz ud af, som man både kan lytte og danse til.

Vestre Jazzværk har spillet på festivaler, jazzrestauranter og i jazzklubber i USA, Holland, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Spanien, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Storbritannien – og til Riverboat Shuffle på Mississippis eneste dampdrevne hjuldamper, Natchez.

Vestre Jazzværk besøgte sidst Kulturhuset i januar 2015 og på mange opfordringer kommer de nu igen.

Bandet spiller i Store Sal klokken 11.30-14.00. Der serveres frokostplatte i pausen klokken 12.30-13.00. Bord på scenen og frokostplatte koster 140 kroner og kan bestilles hos Kafe K på telefon 8652 4399.