Italienske dage

02.09.2015 kl. 09:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Seks dage med italiensk stemning i og udenfor Kulturhuset.

Kulturhuset inviterer for første gang til italienske dage. Hele huset vil være fyldt med italiensk stemning, mad og kultur. Kafé K serverer italienske retter, Biografen viser den italienske film "Miraklerne", der vil være italiensk tema i hele huset inkl. biblioteket og på Kulturtorvet vil der alle dage være et stort italiensk marked.

Det italienske marked på Kulturtorvet vil være fyldt med kulinariske lækkerier fra hele Italien. Det bliver en fryd for øjet og ikke mindst for ganen! Sanseoplevelserne bliver præsenteret i mange forskellige former, dufte og størrelser. Der vil være 12-15 stande med italienske delikatesser som fyldig chokolade, friske oliven, udsøgte oste, skinker, krydret salami, slik, limoncello og arancini. Alt sammen lavet af friske råvarer, klar til at tilfredsstille selv de mest kræsne ganer. Det er et marked dedikeret til store og små. Kom forbi og nyd nogle dejlige øjeblikke og smagsprøver.
 
De italienske dage varer fra onsdag den 2. til mandag den 7. september. Markedet har åbent alle dage kl. 9-18.00.

Arrangør: Kulturhuset