Frokostjazz

31.10.2015 kl. 11:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

New Orleans revival jazz med Red Hot Four.

Red Hot Four spiller jazz, der emmer af intensitet, tone og klang.

Red Hot Four har eksisteret siden 1999, og er en godt sammenspillet og dynamisk trup, der mestrer sang, klarinet/sax, banjo, kontrabas og trommer i en meget melodisk og ørevenlig udgave af jazz.

Det er den gamle New Orleans jazz, der er Red Hot Fours varemærke, leveret med engagement og spilleglæde. Det er umuligt ikke at lade sig rive med og endnu sværere at holde fødderne i ro, når bandet fyrer op under gryderne og sætter damp på en gang swingende fuldblodsjazz. Musikken appellerer uden tvivl til et bredt publikum.

Bandet består af  Lars Meidal på trommer, Torben Nickelsen på kontrabas, Ib Haagen på banjo og vokal samt Steffen Juul Hansen på klarinet og altsaxofon. Denne dag får de selskab af Jan Nielsen på piano.

Bandet spiller i Store Sal klokken 11.30-14.00, og der serveres frokostplatte i pausen klokken 12.30-13.00. Bord på scene og frokostplatte koster 140 kroner og kan bestilles hos Kafe K på tlf. 8652 4399.

Arrangør: Kulturhuset