DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Zornig og Turell

22.09.2015 kl. 19:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Misbrug i Overdanmark og Underdanmark.

Børn med vorter, gravrust og manglende madpakker er nemme at spotte. Men hvad med børnene fra velstillede familier, der lever med fulde voksne og en au-pair, der sørger for det basale? Hvem ser disse børn? Hvem tør bryde den uhellige voksenalliance og række ud? Og hvilken hjælp er der egentlig til disse børn og deres forældre? Lotus Turell og Lisbeth Zornig Andersen holder sammen et foredrag, hvor de fokuserer på omsorgssvigtede børn i "de pæne familier".

Den ene er vokset op i den kreative overklasse i København med kendte forældre, den anden er vokset op i udkantsdanmark i Nakskov på Lolland. Fælles for begge er en barndom med misbrug og omsorgssvigt. Og en vilje til at bryde med deres familiers mønstre.

Lisbeth Zornig Andersen voksede op på børnehjem, men blev siden kendt som formand for Børnerådet og for sin selvbiografi ”Zornig – vrede er mit mellemnavn”. I DR-dokumentaren ”En barndom i helvede” opsøgte hun sin fortid og stillede de voksne spørgsmål om, hvorfor de lod omsorgssvigtet stå på.

Lotus Turell er datter af forfatteren Dan Turell og skuespilleren Chili Turell. Hun er i dag forfatter, foredragsholder, projektleder og konsulent, og har gennem mange år arbejdet med at forbedre trivslen blandt udsatte unge.

Sammen holder de to kvinder nu foredrag om misbrug i Overdanmark og Underdanmark. Hvad er forskellen på at vokse op som et brændt barn i den kreative overklasse og på den sociale bund af samfundet? Hvem bliver set – og hvem bliver overset? Hvad er forskellen på skaderne – hvis nogen? Og hvordan får man hjælp?

Begge kvinder har - trods store sociale forskelle - brudt mønstret og klaret sig godt. Men hvordan? Er der forskel på et mønsterbrud, når man vokser op henholdsvis i Overdanmark eller Underdanmark? Eller er der en sammenfaldende livsstrategi? I fællesskab kredser de sig ind på et svar.

Arrangør: Kulturhuset