Kulturaften 2015

18.09.2015 kl. 22:00 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

Gratis koncert med Thomas Buttenschøn i forbindelse med Kulturaften 2015.

Kulturaften 2015 afsluttes med en stor gratis koncert i Kulturhuset. Hovednavnet er i år Thomas Buttenschøn, der i dele af koncerten får selskab af Alice Vestergaards kor.

Thomas Buttenschøn er nok mest kendt for sine dansksprogede sange om hverdagens og kærlighedens op- og nedture. Sange som ”Fantastiske Mandag”, ”Smukkere end smuk” og ”God Damn”. Den sanger og sangskriver udgav senest LP’en ”Sange der ikke er til radioen” i 2014.

Der er de senere år sket mange ting i den 30-årige sanger og sangskrivers private liv. Buttenschøn har flyttet sig både fysisk og mentalt – fra det indre København til jysk bopæl med udsigt til Tyskland og med kone og barn. Hans nye sange handler om at tage betydningsfulde valg i livet og stå op for dem – prioritere familien. Eftertænksomheden og refleksionerne om forandring er gennemgående temaer. Det kalder ikke alene på musik og sang, men også på gode skarpe historier fortalt med humor og alvor.

Thomas Buttenschøn får i dele af koncerten selskab af to af Alice Vestergaards kor; Skanderborg pigekor og Vocali. Korene medvirker på de tre numre ”Smukkere end smuk”, ”Michelle” og ”Valnøddetræet”.

Arrangør: Kulturhuset og Kulturforsyningen