DKK 150,00 Ekskl. kortgebyr

Dreamers' Circus

29.01.2015 kl. 19:30 Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Arrangør:

DKK 150,00 Ekskl. kortgebyr

Koncert med Rune T. Sørensen og Dreamers’ Circus.

Tre musikere har fundet sammen i en fælles musikalsk drømmerejse: modtageren af Kronprinsparrets Stjernedryspris i 2013, violinisten Rune Tonsgaard Sørensen, Ale Carr på mandola og violin, og Nikolaj Busk på klaver og harmonika. Omdrejningspunktet er skandinavisk folkemusik. 

De tre musikere i Dreamers’ Circus er hver især anerkendte og verdensturnérende musikere. På rekordtid har den skandinaviske folkemusiktrio høstet anerkendelse for deres nytænkende og fængende univers. 

Med flydende lethed føres musikken ud i nye afkroge, hvor de udforsker det forjættede land mellem folkemusik og klassisk musik, hvor Sibelius, Vivaldi, Mozart, Grieg og Nielsen er en naturlig del af trioens repertoire. Der er garanti for trylleri og musikalsk akrobatik fra de tre instrument-jonglører. 

Med stor akustisk kraft og enorm fleksibilitet undersøger trioen det musikalske materiale i et cirkus af spontane, kreative og eksplosive arrangementer. Deres utrolige teknik og fuldkomne musikalitet blander alle dele af deres verdener – der sammen resulterer i store, musikalske oplevelser. 

Rune Tonsgaard Sørensen modtog i oktober 2013 i Operahuset i Sydney Kronprinsparrets Stjernedryspris. Han er udvalgt af Kronprinsparret, fordi han ”imponerer med sit præcise og følsomme spil, overlegne teknik og melodiøsitet. Få andre musikere i den klassiske verden gør mere for at blande den klassiske musik med den danske folkemusik.”

Arrangør: Kulturforsyningen